Nogle mennesker bliver utilpasse når de flyver, og det kan skyldes køresyge. Præcis som køresyge i bil eller tog skyldes køresyge i flyvemaskinen, at din hjerne får dobbelte signaler fra balancesansen og fra øjnene.
Dine øjne sender signaler om at du sidder stille, mens balancesansen signalerer at du bevæger dig. Så bliver hjernen forvirret, og du kan blive utilpas og endda kaste op. Der er flere kneb du kan gribe til for at mindske risikoen for at blive luftsyg eller køresyg. Både før din flyrejse og i løbet af rejsen. F.eks. skal du vælge en siddeplads fra midt i flyvemaskinen og frem, så du ikke mærker så meget til krængninger. Du kan finde flere tips nedenfor.
Undgå alkohol før rejsen. Det forvirrer bare hjernen og balancesystemet.
Hvis du kan forudreservere plads, skal du vælge et sæde i den midterste del af flyet, hvor du mærker mindst til flyets bevægelser.
Når man sover, er balancesansen ikke så aktiv, og man bliver heller ikke så køresyg.