At blive utilpas og oven i købet være nødt til at kaste op når man kører i bil, er både upraktisk og besværligt. Køresygen skyldes at din hjerne bliver forvirret, når den får modstridende signaler fra balancesansen og dine øjne.
Når bilen accelererer, bremser op, svinger og krænger, sender balancesansen flere signaler til hjernen om at du bevæger dig, samtidig med at dine øjne signalerer at du sidder stille. Dette forvirrer hjernen, og derfor kan du blive utilpas og kaste op. Heldigvis er der en del du kan gøre for at mindske problemerne, f.eks. fæstne blikket langt fremme på vejen og kigge mod horisonten. Læs mere nedenfor.
Sørg for at du har sovet godt og er udhvilet til bilrejsen.
Undgå alkohol før rejsen. Det forvirrer bare hjernen og balancesystemet.
Sid på forsædet, alternativt i bagsædet i midtersektionen, så du kan kigge lige frem mod horisonten.